Et Jump Cut i videoredigering er, når klipperen fjerner en del af den indre tid fra en optagelse eller et klip og dermed skaber et "spring" fremad, hvilket tvinger tiden til at gå hurtigere end realtid uden at ændre hastigheden i optagelsen og i sidste ende bryder det ellers kontinuerlige/lineære tidsforløb.

Jump Cut er dog på ingen måde en ny redigeringsteknik, der kun findes i videoredigering, men har eksisteret siden filmproduktionens begyndelse og behøver ikke kun at være baseret på redaktionel klipning, idet mange eksempler på jump cuts er optaget i kameraet/på settet.

Ved slutningen af denne artikel vil du forstå, hvad et jump cut er i videoredigering, og hvordan du kan bruge det i Adobe Premiere Pro, især for at simulere et tidsforløb.

Hvem opfandt Jump Cut?

Selvom mange måske er hurtige til at give den legendariske Jean Luc Godard æren for at have opfundet jump cut-teknikken i hans banebrydende film Breathless (1960), er det langt mere sandt at sige, at han ikke opfandt teknikken, men at han i hvert fald populariserede den og brugte den på bedste vis.

Denne uundværlige teknik stammer helt tilbage fra begyndelsen af selve filmproduktionen, fra en anden berømt fransk filmpioner, Georges Méliès, i hans film The Vanishing Lady (1896).

Historien fortæller, at Méliès arbejdede på en optagelse, da hans kamera gik i stå. Da han senere gennemgik optagelserne, opdagede han fejlen, men var tilfreds med den effekt, det havde haft på optagelsen. Kameraet havde ikke flyttet sig, og det havde heller ikke flyttet skyline, men kun menneskerne.

Således blev "jump cut"-teknikken født og udødeliggjort for evigt den dag, ikke så meget opfundet som opfundet, men skabt ved et rent tilfælde (som så mange opfindelser sjovt nok er det).

Hvorfor bruge Jump Cuts?

Der er så mange grunde til at bruge jump cut i din film/videoredigering. Du kan huske, at du har set dem i nogle af dine yndlingsfilm gennem årene.

Personligt synes jeg, at Thelma Schoonmaker gør utrolig god brug af dem, især i Martin Scorceses The Departed (2006). Hendes brug af teknikken her er nærmest perkussionistisk, og bestemt et eksempel på, hvad jeg mener er "skarpe" eller "hårde" jump cuts.

Effekten er bevidst rystende og falder ofte sammen med musikkens rytme eller det synkrone skud fra en pistol, hvilket i sidste ende tjener til at trække seeren ind, forurolige ham og øge spændingen på en meget kreativ måde.

Et andet, mindre slagkraftigt og subtilt eksempel på brugen af dem i moderne film kan ses i No Country for Old Men (2007). De er med til at bringe handlingen fremad, især når Llwellyn forbereder sig på sine konfrontationer med Anton.

Bortset fra disse eksempler er der utallige måder og grunde til, at du kan bruge denne teknik. Nogle gange er det blot for at komprimere en meget lang optagelse (dvs. at vise en person, der bevæger sig tættere eller længere væk fra kameraet i en meget lang optagelse, og du kan sikkert komme i tanke om snesevis af eksempler på dette).

Andre gange kan du forsøge at vise en bevidst gentagelse af en handling i en montage, hvor en skuespiller træner, og hvor vi ser ham prøve en kunstart igen og igen i de samme omgivelser, men på en lidt anderledes måde, indtil han mestrer sin færdighed.

Og derudover kan du også bruge teknikken til at øge den følelsesmæssige tyngde i en scene og give seeren mulighed for at være vidne til fortvivlelse, vrede og et varieret spektrum af følelser hos en karakter.

Her tænker jeg især på Adrian Lyne's Unfaithful (2002) og scenen, hvor Diane Lanes karakter kører hjem i toget efter at have været utro og udtrykker et væld af intense følelser, glæde, fortrydelse, skam, sorg m.m. En scene, der i høj grad forstærkes af en behændig brug af jump cut-teknikken, og som yderligere fremhæver Lanes fremragende præstation.

Uden jump cut ville denne scene og utallige andre scener simpelthen ikke være det samme. På en måde kan vi bruge teknikken til at få et glimt af og fremhæve kun de vigtigste og vigtigste øjeblikke i en filmscene og karakterens rejse og kassere alt andet.

Hvordan laver jeg et Jump Cut i Premiere Pro?

Selv om der er mange anvendelsesmuligheder og hensigter med denne teknik, er den grundlæggende handling den samme, uanset hvilket format eller hvilken software der anvendes.

Langt den mest almindelige er at gøre det i selve redigeringssekvensen, selv om der er en alternativ måde, som vi ikke vil dække her, hvor du bruger kildemonitoren. Måske vil vi dække denne metode i en fremtidig artikel, men indtil videre vil vi fokusere på denne vigtige in-line-metode.

Som du kan se nedenfor, er der et kontinuerligt klip (et klip, hvor der endnu ikke er foretaget nogen redigeringer eller klipninger). Hensigten her er at bevæge os hurtigere gennem optagelsen og skabe en bevidst og tydelig tidsforløb. For at gøre dette skal vi fjerne klipindholdet som fremhævet i de illustrerede afgrænsende bokse nedenfor.

Jeg har lavet ensartede snit (lige lange), men det er kun til illustration, og dine snit kan være helt anderledes for at opnå den ønskede effekt.

(Pro-tip : Du kan bruge en kombination af markører til at forudbestemme dine klippepunkter, enten på selve klippet eller på tidslinjen eller begge dele. Vi vil ikke bruge dem her, men du kan måske finde det nyttigt at bruge dem til at opnå nøjagtighed i rammen her.)

For at klippe klippet kan du blot bruge knivværktøjet til manuelt at splejse hvert spor, eller du kan bruge den utroligt effektive genvejstastfunktion "Tilføj redigering til alle spor" Hvis du endnu ikke har denne kortlægning, eller hvis du ikke har brugt den før, skal du gå til din "Tastaturgenveje" menuen og søg efter den som vist nedenfor.

Når du gør det, vil din genvejstast sandsynligvis være anderledes end min, da jeg har indstillet min til at være en enkelt tast, "S" (en ændring, som jeg ydmygt og grundigt anbefaler, jeg har brugt den i årevis).

Denne teknik er langt bedre end at skære manuelt med knivværktøjet og meget hurtigere, da den kan skære gennem en hel stak af spor (meget nyttigt, når du har 20 eller flere aktive spor, og du skal lave et komplekst jump cut eller trimme dem alle).

Når du har besluttet dig for din metode og foretaget beskæringerne, skal du have et billede, der ser sådan ud, med syv skud-segmenter i alt:

Hvis du har klippet ovenstående optagelse på denne måde, er der kun ét trin tilbage, og det er at slette og klippe de segmenter, vi ønsker at fjerne for at skabe jump cut-sekvensen.

En enkel og nem teknik, der kan hjælpe dig med at sortere de sektioner af videoen, du ønsker at beholde, fra dem, du ønsker at klippe væk, er at løfte de planlagte sletninger til V2-laget over dit primære V1-sporlag, som illustreret ovenfor.

Det er ikke nødvendigt, men hvis du laver komplekse snit, kan det hjælpe med at visualisere de segmenter, du fjerner. En anden metode ville være at mærke sektionerne med en anden farve, men det kan være flere trin end nødvendigt for at skabe et springsnit her.

Du behøver heller ikke at flytte lyden, da vi også vil klippe den ud, men du kan bevare den på stedet, hvis det er nødvendigt, ved at låse alle lydsporene før sletning. Det ville være en meget anderledes redigering, som vi ikke forsøger at gennemføre her, men det er nok at sige, at muligheden for at gøre det findes bestemt.

Nu skal du blot lasso-klikke på de kombinerede markeringer eller klikke på enten videoen eller lyden (hvis dine klip er forbundet, hvilket mine klip ikke er, som du kan se ovenfor) for at få fat i hele området af hver klippeafsnit.

Et godt tip: Hvis du vil vælge alle tre segmenter på én gang, skal du blot bruge lassoværktøjet og holde Shift nede under hele markeringen, slippe musen, føre markøren hen over det næste afsnit og klikke igen, mens du holder Shift-tasten nede.

Hvis du gør det, får du et valg, der ser således ud:

Herfra er der to metoder til at skære dem væk. Selvom du måske er hurtig til at trykke på delete, vil du stå tilbage med tomt sort felt, hvor regionerne blev fjernet, som du ser nedenfor:

I nogle tilfælde kan dette være acceptabelt eller endda tilsigtet, men i forbindelse med et jump cut er det ikke korrekt, da du vil have et længere tomrum mellem dine billeder, hvilket ikke giver et godt jump cut, vel?

Det er nemt nok at fjerne og slette det sorte felt på hver af disse en efter en, men dette er kendetegnende for en nybegynder, da du i praksis fordobler dine tastetryk og klik og dermed fordobler dine redaktionelle handlinger for noget, der kunne gøres langt hurtigere og nemmere.

Hvordan sparer jeg tid og tastetryk og skærer som en professionel, siger du? Simpelt, du skal blot bruge den uber kraftfulde Ripple Sletning funktionen på de flere markeringer, vi havde foretaget, før vi slettede manuelt. Så tryk på fortryde, og genopret markeringerne og fremhæv/genmarker dem igen som før.

Med alle de markerede områder skal du nu blot trykke på tastekombinationen for Ripple Sletning , og se klip-regionerne selv og forsvinder det sorte rum, der ellers ville være tilbage i tomrummet efter redigeringerne, og du står kun tilbage med det indhold, du ønsker at bevare, som her:

Hvis du som tidligere er usikker på, hvor genvejen er, skal du blot navigere til menuen for tastaturgenveje ("Option, Command, K" på Mac) og søge efter "Ripple Delete" i søgefeltet på følgende måde:

Din nøgleopgave vil ikke være "D" som min er, da jeg igen har indstillet min til at være et enkelt tastetryk af hensyn til hastighed og effektivitet, og hvis du vil følge med mig, vil jeg ydmygt foreslå, at det er en god idé også at ændre dette til et enkelt tastetryk. Det kan dog sagtens være en hvilken som helst tast, som du ønsker, og som ikke allerede er tildelt et andet sted.

Uanset hvilken sletningsmetode du har valgt at bruge, bør du nu have jump cut'et til at fungere som du havde tænkt dig. Tillykke, du kan nu jump cut'e som de bedste af os, og du havde heller ikke brug for en kamerastop for at opnå det!

Afsluttende overvejelser

Nu, hvor du har et solidt greb om det grundlæggende og brugen af jump cuts, er du klar til at begynde at hoppe gennem tid og rum, som du ønsker det i dine redigeringer.

Som med de fleste redigeringsteknikker er de bedragerisk enkle, men de kan bruges med usædvanlig effekt og med forskellige intentioner i alle medier og filmgenrer.

Fra Schoonmaker til Godard og til selve teknikken, der blev skabt ved et heldigt uheld i 1896, da Méliès ved et tilfældigt kamerastop i 1896, er der ingen grænser for anvendelsen af jump cut, og der er ikke meget, der tyder på, at denne teknik nogensinde vil blive overflødiggjort.

Filmskabere har fundet utallige kreative måder at anvende og bruge teknikken på i over et århundrede og har hele tiden holdt den frisk og unik, og alt tyder på, at det vil være sådan i mange århundreder fremover. Jump cut er en vigtig teknik og en integreret del af selve film-/videoredigeringens DNA, og den er uden tvivl kommet for at blive.

Som altid er du velkommen til at give os dine tanker og feedback i kommentarfeltet nedenfor. Hvad er nogle af dine yndlingseksempler på brugen af jump cut? Hvilken instruktør/redaktør bruger teknikken bedst efter din mening?